MUSIK SOM UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING (1)

juni 22, 2016

Hvad er god USU?

I aftalen mellem regeringen og de øvrige partier bag skolereformen er det første overordnede mål at: ”Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan.” (KL. s.1)

Dette skal ske ved at give mulighed for at arbejde med en lang række elementer, der understøtter og udvikler elevernes ”alsidige udvikling og læringsrelevante kompetencer, alsidige læringsstrategier, tilegnelsen af viden og kreativitet, motivation, refleksion, bedre undervisningsmiljø og trivsel.” (KL. s.2)

Det drejer sig bl.a. om varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden, tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre, og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidigeudvikling, motivation og trivsel. (KL. s.3)

Det drejer sig med andre ord om at ”lære at lære bedre”, så eleverne på sigt er i stand til at efterleve samfundets krav om at kunne tilegne sig evner, således at de kan videreuddanne sig indenfor en lang række forskelige områder og derfor være væsentlig mere fleksible end de foregående generationer. Altså at skabe sig en referenceramme, der stadig vil være brugbar til videregående studier efter endt folkeskole.

Ilona Antal-Lundström beskriver i sin bog ”Musikkens gave” 2001, begrebet ”Ressourcekundskab” som en form for viden, der udvider forståelsen, således at hjernen i større udstrækning bliver i stand til at modtage, dechifrere og behandle ny viden. Hun beskriver, hvordan musik og matematik er de optimale fag til at udvikle denne ressourcekundskab, da disse fag indeholder en stor del abstrakte og neutrale kodesystemer, der gør det lettere at forstå og bearbejde logik og strukturer. Og jo tidligere indsats des større udbytte.

Ilona Antal-Lundström mener, at hvis ressourcekundskaben prioriteres og skal have størst effekt er det vigtigt at alle fag tænkes som et middel til at styrke elevernes alsidige udvikling og tænkning, så de på den måde lærer at se et fag i en større sammenhæng og perspektiv.

I faget musik udvikles denne ressourcekundskab mest effektivt i den tidlige skolealder. I andre fag sker denne udvikling først senere, når der er tilegnet en tilstrækkelig stor viden om faget til, at eleverne er i stand til at se faget i en større sammenhæng. (Antal-Lundström, 2001)

Dette bakkes op af Kjeld Fredens, der mener, at musikken danner grundlaget for et ”fleksibelt og dynamisk læringssyn for et skolesystem, hvor fag ikke længere er målet, men middel til opfindsomhed og kreativitet.” (Lyhne, 2012. s.3)

Pasi Sahlberg, som er gæsteprofessor ved Harvard University, mener, at der skal være meget mere plads i skolen til kreativitet og leg. På den måde vil eleverne blive mere aktive deltagere i at opnå viden i stedet for at sidde passivt og modtage viden fra læreren. (Richter, 2016. s.1) Det drejer sig med andre ord om at få viden ind ved at inddrage andre læringsstile og støtte læring gennem elevens kropsligt lagerede erfaringer.

Her ser jeg at musikfaget får en merværdi end blot musik i sig selv. Musikken kan gennem et målrettet og kontinuerligt arbejde blive en del af børnenes habitus. Ved at lege musikken ind skabes der, i f.eks. en klassesammenhæng, et motiverende udviklingsrum, hvor musikkens regelsæt gradvist indlæres, samtidig med at klassens trivsel styrkes gennem fællesskab, fælles puls og fælles rammer og forståelse.

Da god trivsel og et godt undervisningsmiljø er essentielt for god læring, og læring igen skaber god trivsel, kan det være svært at se, hvorfor musikfaget, trods et lille løft, stadig har trange kår, da der tilsyneladende ikke er noget i den læste litteratur, der taler imod mere musikundervisning. Netop derfor er det måske vigtigt at gøre brug af de skemalagte timer, der er afsat til USU og kæde dem sammen med de kvaliteter, musikfaget giver.